Fysisk helhedsplan (stor renovering)

Fysisk helhedsplan (stor renovering)

 - Referat fra afdelingsmøde den 13.09.2021


Spørgsmål og svar kan du læse neden under.

Spørgsmål og svar (sidst opdateret den 6.10.2021)


Kælderrum – skal de ryddes eller kan de beholdes mens man er genhuset?

Svar: Det kommer an på installationer. Nogle vil skulle ryddes, men det vil være en del af genhusnings-planlægningen.

 

Det nævnes at man får hjælp til flytning i forbindelse med genhusning? Betyder det der kommer flyttemænd?

Svar: Ja, der vil være et interview med de enkelte og så får man den hjælp man har behov for.

 

Genhusning – hvor lang tid? Bliver der taget en opgang ad gangen eller hvordan fungerer det?

Svar: Det vides endnu ikke hvor lang tid renovering af den enkelte bolig vil tage. Typisk er man genhuset 6-8 måneder. Det bliver aldrig over 1 år. Men det bliver først planlagt hvis der stemmes ja.

 

Vil der blive taget hensyn til fysiske og mentale handikap ved genhusning?

Svar: Ja, da de berørte beboere vil blive tilknyttet en genhusningskonsulent som vil udføre interviews og dette er en af de ting man vil tage hensyn til. Genhusningskonsulenten er ogås med til at sikre at alle krav fra lovgivningen overholdes.

 

I forhold til nye køkkener – kommer der beboerindflydelse? En mener han mister 2 meter bordplads. Hvor meget indretning er det tænkt over?

Svar: Det er ikke planlagt i detaljer endnu. På et senere tidspunkt kan der laves fokusgrupper – fx til køkkener, da beboere har ofte har gode input som rådgiverne ikke er opmærksom på.

 

Total antal kvadratmeter fastholdes, men ligner at det lille værelser bliver endnu mindre. Er det fast?

Svar: I den konkrete sag handler et om nogle installationer – det betyder ikke det nødvendigvis inddrager så meget plads som på tegningen. Fokusgrupper kommer senere, men lige nu er det bedste bud.

 

Ligger installationer fast? Toilet og bad? Kan der fortsat være vaskemaskine?

Svar: Det kan godt være installationer bliver mindre end tegnet. Hvis der kan være en maskine nu, vil der også kunne det efter Man vil ikke blive stillet ringere efter en ombygning.

 

Er der sikkerhed for at man kan komme tilbage til sin bolig efter ombygning?

Svar: Ja, man beholder sin lejekontrakt og derved sikret at man kan komme tilbage.

 

Hvem får mulighed for at blive genhuset i en lejlighed og hvem bliver det i en containerby?

Svar: Alle beboere der skal genhuses, vil blive kontaktet af en genhusningskonsulent. Man kan ønske, men ikke sikkert man får sine ønsker. Det er usikkert om der er plads til en Pavillion/containerby hos os da der også skal være plads til toiletvogne, men det vides ikke endnu. Evt. placering kendes heller ikke. Projektet skal formes først.


Genhusning

Kan man regne med at få samme antal værelser?

Svar: Ja, nogenlunde. Man kan give sine ønsker til genhusningskonsulenten og der bliver taget hensyn til børn, størrelse og antal værelse. Man stiler efter at finde samme boligtype.

Man har også mulighed for at finde en bolig selv og så betaler man ikke husleje i den periode, man er genhuset.

 

Hvor lang tid tager det at renovere badeværelser?

Svar: Det kan ikke vides med sikkerhed. Det kan typisk være 3-4 måneder, men entreprenøren skal komme med et bud ud fra de kriterier, der bliver opstillet. Så de kan have et godt forslag til en løsning.


Skal der laves en ny opgangsdør så kørestolsbrugere kan komme ind der hvor der bygges tilgængelighedsboliger?

Svar: Ja – det er en del af projektet.

 

Skal der også laves noget helt nyt til kælderen for at kørestolsbrugere kan komme ned?

Svar: Muligvis, eller der kan enten etableres skure.

 

Vil dette blive en ekstra udgift?

Svar: Nej – det vi stemmer om i dag, er alt inklusiv. Så for budgettet er det tilgængelighedsboliger med alt hvad det kræver/hører til. Der er ikke noget skjult. Det hele er indregnet i økonomien.

 

Beboer vil gerne høre om en beboerhuset? Kunne man forestille sig det kunne være noget andet end som det er skitseret?

Svar: Forslaget er udarbejdet ud fra beboerworkshops or i samarbejde med bestyrelsen. Landsbyggefonden støtter fælleshuse.

Hvis vi siger ja i dag, anbefales det at der laves en arbejdsgruppe der kommer med input til hvad huset skal indeholde/kunne. Landsbyggefonden vil gerne støtte med en masse penge, men bestemmer ikke detaljer – det kan beboerne selv være med til.

 

Der spørges ind til eksisterende forbedrede køkkener. Er det i orden at man kun får  dækket sin restgæld?

Svar: Sagen bærer de omkostninger der er med at bygge køkkenet. Helhedsplanen dækker det. Til gengæld falder ens huslejestigning væk. Der kommer nye køkkener i tilgængelighedsboliger. Beboeren burde ikke miste noget økonomisk, men mister sin ”herlighedsværdi”.

 

Kunne man være med til at vælge hvad der kommer i køkkenet?

Svar: Der er mulighed for at bestyrelsen nedsætter et køkken-udvalg, så ledes kan beboerne der måtte ønske at det være med til at definere hvordan de skal se ud, udfra de rammer der er stillet op.

 

Hvad definerer om noget er en handikapvenlig bolig eller ej?

Svar: Det er ikke noget Rambøll bestemmer, det er defineret af Landsbyggefonden. Kommunen støtter også. Først var der forslag fra Rambøll om at lave flere tilgængelighedsboliger, men antallet sat ned efter dialog med bestyrelsen. Der skal dog være et vist antal for at få støtte. Tekniske installationer er med til at bestemme hvor de skal ligge. Tilgængelighedsboliger er ikke kun for ældre og handikappede – det er til alle.


Starter det hele på en gang?

Svar: Det vi siger ja til i dag, er økonomien. Herefter skal der findes nogen der kan lave projektet og de kommer med en tidsplan. I dag kommer der ingen tidsplan. Vi skal sige ja eller nej til at vi må gå videre i sagen. Der vil komme flere møder senere når vi kender mere til det endelige projekt.

 

Hvordan har man beregnet økonomien?

Svar: Sagen har være lang tid undervejs. Vores afdeling har været blandt mange andre ansøgere. Vores sag har ligget længe i Landsbyggefonden mens Rambøll har lavet en masse undersøgelser. Rambøll og Landsbyggefonden har sammen lavet budgettet. Det er en samlet sag og den samlede økonomi som Kommunen og Landsbyggefonden har sagt ja til.

 

Er det ikke ressourcespild at rive et nyt køkken ned for de beboere der har fået lavet nyt? Kunne man ikke lave en konkret vurdering på om køkkenet kan genbruges?

Svar: Der er lavet en generel vurdering og som udgangspunkt er der ikke mulighed for en konkret vurdering. Det er desværre Landsbyggefonden der opstiller disse krav. Køkkenet skal også leve op til specifikke krav. Der vil være nogen der bliver berørt.

 

Hvad er vi her for i dag? Hvad sker der hvis vi stemmer nej? Er det muligt at stemme senere under andre forudsætninger på et senere tidspunkt?

Svar: Hvis man stemmer nej, er sagen lukket i Landsbyggefonden da vi siger nej til sagen da tilsagnet fra Landsbyggefonden. Mere om økonomi senere. Hvis vi siger nej, så får vi ikke pengene/støtten.

Hvis man stemmer ja, kører sagen videre.

 

Hvad med de lejligheder der ikke skal moderniseres? De er 39 år gamle.

Svar: Vi får et nyt badeværelse. Vi skal tænke på at det hele skal holde. Det handler ikke kun om en selv. Alle kan skrive sig på ventliste til de nye renoveret lejligheder.

 

Hvorfor kommer der ikke nye døre og paneler og køkkener osv.?

Svar: Det er en samlet plan. Alle får badeværelser o ventilation og taget ses gennem. Det er det almene i en nøddeskal. Fællesskabet får en forbedring. Der er ting vi ikke kan få med ind over og paneler er en af tingene. Der kan evt. kigges på det senere. VI får noget til fælleskabet og det skal man også huske. Vi kan ikke lave alt. Paneler er et fokuspunkt og Ragavan mener der er afsat 200.000 kr. i vores drifts -og vedligeholdelsesplan. 

 

En ønsker udskiftning af døre ind til lejlighederne?

Svar: Mener det er vigtigere end et fælleshus.

Indgangsdøre er ikke med i projektet, men det kan fremlægges afdelingsbestyrelsen.

 

Er vi beboere sikret hvis økonomien går langt over projekt?

Svar: Økonomi kommer senere.

 

Bliver huslejen sat ned for generne?

Svar: Nej

 

Spørgsmål til økonomien 

Hvad hvis vi overgår de 4,8%?

Så skal VIBO se på sagen og forstå hvorfor. Så skal beboere informeres og så får vi mulighed for at sige ja eller nej til den nye økonomi.

 

Bliver der differentiering i huslejen?

Svar: Nej, alle får den samme stigning.

Der kommer ikke en yderligere stigning uden af beboerne siger ja til det.

Der er ikke taget højde for prisudviklingen i byggebranchen da man ikke må det i den almene sektor. Der må ikke spekuleres i priser.

 

Er vi forsikret hvis det går meget over budget efter projektet er gået i gang?

Svar: Det skal ses på i samarbejde med Landsbyggefonden hvad der så skal gøres.

Vores sag er underlagt nogle skemaforløb. Og senere i projektet vil det ikke gå udover os hvis det ikke holder.

 

Når licitationen er lavet – hvordan vælger man? Kigger man fx på tidligere sager? (Der er dårlig erfaring med vinduessagen)

Svar: Der er nogle faste udvælgelseskriterier. Man kigger også på referencer. Pris er ikke det eneste der er afgørende. Beboerhåndtering betyder meget. Dette er en stor og vigtig sag for VIBO.

 

En beboer synes ikke de 4,8% ikke realistisk da priserne i byggebranchen stiger?

Svar: Det kan VIBO ikke vide – vi har fået tilsagn til denne stigning. VIBO må ikke spekulere i priser. Dette er tilsagnet fra Kommunen, LBF og VIBO og det vi skal sige ja til NU. Vi kan ikke vide hvad der sker i fremtiden.

 

Er der stadig støtte hvis der skal refinansieres og budgettet ikke kan holdes?

Svar: Det må man se på. Det kan man ikke sige noget om nu. Så skal der refinansieres i samarbejde med Landsbyggefonden.